Min nye vej…

For et halvt år siden tog jeg en stor beslutning… Jeg valgte at sige fra! Det er stort for mig, da jeg aldrig har været god til at sige nej… Men nu var tiden kommet til ikke kun at tage mig af alle andre, men også at tage mig af mig selv! Jeg havde længe følt et stort pres både på hjemmefronten og på jobbet, så jeg gjorde som altid, når presset blev for stort – jeg gik en tur ned til vandet. Her kom tanken som et lyn fra en klar himmel…  Jeg sad i skovbrynet og kiggede ud over fjorden, da jeg hørte kaldet dybt inde i mig… “Jeg skal hjem!” Hjem til Jylland, hjem til Salling, hjem til Limfjorden, hjem til mine forældre, hjem til mine rødder og hjem til den velkendte skønne natur🌳 Og lige i det øjeblik fandt jeg en helt særlig ro og et dybt suk slap mig, som om jeg havde holdt vejret i længere tid…Aaaaaahhhhh!!! (kan du mærke det). Det er så befriende, når det hele bare slipper ud!

Hmm… ét er at føle kaldet, tage beslutningen, og så også at handle på det. Det første skridt kom helt af sig selv (næsten), for pludselig stod jeg alene og hjemløs og vidste ikke hvad jeg skulle stille op med mig selv… Igen omfavnede naturen mig og jeg havde lange diskussioner med mig selv på mine mange gåture, men ligesom på tegnefilm var det som at have en engel på den ene skulder og en djævel på den anden… og de kunne ikke blive enige!😇😫👿 Jeg måtte have andre på råd! Det var ikke så meget deres råd, men mere det at få det sagt højt, der gjorde det mere virkeligt og nu var der ingen vej tilbage…

___________________________________________________________________________________________________

Note til mig selv – og du må også godt bruge den – LYT til dig selv. Tanker kan ingen høre – heller ikke dig selv – så sig det HØJT og gerne til andre!

___________________________________________________________________________________________________

En uge senere havde jeg også sagt det højt på jobbet og det sidste kapitel i mit eventyr på Sjælland begyndte! Nu kørte karussellen og den kørte stærkt – jeg kunne næsten ikke følge med! Ind imellem fik jeg stoppet op og hoppede af – prøvede at lande på fødderne igen. Det eneste sted hvor tiden kunne stå stille og alt mit kaos kunne skubbes i baggrunden, var når jeg gik ud under åben himmel – væk fra det hele. Her var der plads og ro til at jeg kunne finde hoved og hale på det alle de knuder jeg både havde i hovedet og i maven. Jeg kunne finde og mærke mig selv igen midt i alt virvaret. Kan kun anbefale det: stå af ræset ind imellem og kom ud!

Men “HVAD NU?” Det spørgsmål rungede fra alle sider og jeg kunne ikke svare på det – ville ikke! Ville bare nyde min frihed og min sejr over, at jeg gjorde det! Og nu lå Verden åben for mine fødder, der var ikke noget, der holdte mig tilbage – det var tid til at udleve mine drømme, før virkeligheden igen indhentede mig!

Kender du det…? tanken om “hvis” og “når”, “så vil jeg”. Det ligger altid laaangt ude i fremtiden – drømmene, fantasierne og når du så pludseligt eller endelig får muligheden, så virker det overvældende og uvirkeligt. 

Nu var spørgsmålene pludselig “hvor”, “hvad”og “hvornår” helt tæt på… processen med at planlægge gjorde, at der var et mål at arbejde imod – ikke et langsigtet fremtidsmål, men et lige nu og her mål… Det gav lidt fokus midt i kaos… Målet var New Zealand – en drøm jeg havde gået med længe. En drøm om at komme ned og opleve den fantastiske natur og kultur deromme på den anden side (og så kan jo nærmest heller ikke komme længere væk). Det var helt oplagt, nu hvor jeg havde mærket, hvor meget ro naturen kunne give mig og hvordan den havde hjulpet mig til at finde svar – og svar manglede jeg jo stadig… “HVAD NU?!”

Jeg tog derned for at vandre og opleve på egen hånd – alene😳 Der var ingen arbejdsmæssig agenda som sådan, ingen kurser og jeg skulle ikke undervise – bare mig alene helt ego. Jeg havde dog tilmeldt mig et yogaretreat, som også havde fokus på værdier og mål. HAPS det var jo lige det jeg havde brug for. Det gav mig nogle værktøjer til at finde frem til mine egne værdier – surprice NATUREN & BEVÆGELSE gik igen i alle de spørgsmål jeg skulle svare på😃🌳 Det næste skridt var at at få disse værdier med ind i min fremtidsvision og så arbejde hen imod det… Det brugte jeg min fortsatte rejse på… Jeg sad på en sten ved havet og kiggede og lyttede til bølgerne, imens min fremtidsvision kørte som et lysbilledshow i mit hoved. Jeg skrev hele 4 A4 sider ned i detaljer, om hvor jeg ser mig selv om 10 år… og jeg smilede hele tiden og glæder mig rigtig meget til at være lige netop der😁

_______________________________________________________________________________

Prøv det😃 Sæt dig et sted, gerne i nærheden af vandet og prøv at forestille dig hvor du er om 10 år, hvad du laver, hvem du er sammen med og hvordan du har det… Der er ingen begrænsninger hverken økonomisk eller på andre måder. Tænk stort! Skriv det gerne ned, så du kan vende tilbage til det og sig det gerne HØJT! Fortæl andre om det, så er der større sandsynlighed for at det kommer til at ske!

______________________________________________________________________________

Det næste skridt er så at arbejde hen imod det mål – din vision! Det er der jeg er lige nu og lige her og DU er med😃 Da jeg rejste delte og sendte jeg billeder hjem til venner, bekendte og familie via facebook, af den smukke natur jeg oplevede dernede. Jeg elsker naturen, den gør mig glad, den kan rumme mig og alle mine spørgsmål, den inspirerer mig og giver mig lyst til at bevæge mig og det havde jeg lyst til at dele med alle i min omgangskreds. Og det virkede! Min glæde for naturen illustreret i mine billeder smittede af helt om på den anden side af jorden 🌏 og gav inspiration til andre. Dét er ét af mine mål:  At kunne hjælpe andre med at finde glæden i og ved naturen og blive inspireret til bevægelse. Hermed denne hjemmeside, hvor der løbende vil komme indlæg med inspiration til bevægelse i naturen, der vil også senere komme arrangementer, hvor du kan komme med ud og bevæge dig i den mindst lige så fantastiske danske natur🇩🇰🌳 

Hvis du vil vide lidt mere om hvem jeg er og hvad der interessere mig kan du læse mere her www.lisbethbundgaard.dk og ellers følg med her på siden😃

P.S. Hvis du ikke allerede er der ude, så skynd dig ud i den smukke natur🍀 evt. stop bilen på vej hjem fra jobbet eller vælg en omvej på gåben eller cykel og bare nyd det!🌱🌳🌊

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *