Pilates ved Fjorden

Pilates ved Fjorden

-torsdag aften på Fur  kl 19-20.15 og søndag morgen ved Eskov Strandpark kl 8-9.15

Tilmeld dig her.

Vi arbejder med pilatesøvelser for hele kroppen, tilført lidt ekstra opmærksomhed på bindevævet, men også den skønne natur ved Fjorden. Det stimulerer sanserne, at kunne mærke jorden under os, himlens vind og vejr over og omkring, samt lydene fra bølgerne, fuglene  mm.

Tag tøj på du kan bevæge dig i, men også gerne holde varmen i alt efter vejret. Vi kommer til både at bevæge os, men også ligge stille og lave afspænding og vejrtrækningsøvelser, så hav gerne forskellige lag med du kan tage af og på.

Vi vil være i græsset ved enten Fur, Harvarp Odde eller Eskov Strandpark. Tag gerne et tæppe eller underlag med du kan ligge på og hvis du har behov for det kan du også tage en lille pude med.

Du kan læse mere om Pilates længere nede👇🏻

Prisen er 100 kr for 75 min, hvor du bliver guidet og vejledt af fysioterapeut og Master i  Pilates Lisbeth Bundgaard. Har du særlige behov, gør gerne opmærksom på det og øvelserne vil blive tilpasset dig! Du kan betale kontant eller med mobilepay.

OBS husk tilmelding senest dagen før til Lisbeth på 40279569 eller lib@lisbethbundgaard.dk. Men vær opmærksom på at der er begrænsede pladser, så vi kan have en god kvalitet i undervisningen.

Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Pilates
Pilates blev udviklet af Joseph H. Pilates i midten af 1900 tallet og nu lyder det allerede som en forældet sag. Men Joseph var forud for sin tid og ligesom alt andet kunst fik det først sin rænnessance efter hans død. Pilates vinder mere og mere ind i de danske motionscentre ligesom i resten af verdenen og flere og flere fysioterapeuter bruger det også som øvelser til deres patienter.

I Pilates arbejder vi med hele kroppen indefra og ud og nedefra og op, for og bag, højre og Venstre, for at skabe balance i hele systemet. Vi arbejder i forskellige udgangsstillinger – stående, siddende og liggende på forskellig vis. De principper vi arbejder og underviser ud fra er

  • Åndedrættet (den naturlige vejrtrækning)
  • Helkropsbevægelser
  • Mobilitet og stabilitet
  • Koncentration
  • Kropsbevidsthed
  • Rytme/flow
  • Balance i kroppen
  • Bindevævet
  • Afspænding

Pilates Matwork

Matwork er måtteøvelser, hvor man som udgangspunkt kun bruger kroppen som redskab, men ofte krydrer vi træningen med småredskaber såsom bolde, foam roller og elastikker mm. Det kan trænes på mange niveauer og hvor som helst – inde og ude.

Pilates Uddannelsen

Jeg har underviser og uddanner nye instruktører i Pilates Mat og Reformer siden 2013. Jeg tog min Master i Sacremento Californien, hvor hovedsædet for Balance Body ligger og det er dem jeg underviser for gennem Den Intelligente Krop. Er du interesseret i selv at tage uddannelsen kan du høre lidt mere om den herunder.